Pis koldt, pis varmt - længe leve langrend!

Blomkååååååål

Her den anden dag da jeg lavede blomkålspizza hjemme hos mine svigerforældre, og var i fuld gang med at blende blomkål til blomkålsris, kom min kæreste gående forbi. – Det skal lige siges at han ofte nyder at mobbe mig med mine, til tider, lidt sindsyge madvaner/ideer. Han siger så: “Ejiiii det ligner kokos, hvorfor laver du ikke sådan en sund bounty med blåmkål!” Selvfølgelig ment i sjov. Men hey, det er da en god ide tænker jeg. Det går pludselig op for ham, at han har startet en lavine af nye sunde ideer, og fortryder straks det han har sagt.

Siden da har min hjerne arbejdet på højtryk for at sammensætte de rigtige ingredienser, som vil skabe den perfekte konsistens i en sund bounty…. Er dog ikke nået til et endeligt resultat endnu, men det skal nok komme. Har i stedet prøvet at udvikle en opskrift på chokolademuffins, hvor blomkål udgør den primære ingrediens. Du kan derfor glæde dig (håber jeg) til en lækker og lovlig snack, som jeg vil prøve at lave i morgen. Vil dog ikke garantere noget, men tror og håber på et godt resultat.

Det smarte ved at lade blomkål udgøre den primære ingrediens er, at blomkål kun indeholder 25kcal pr 100g og tilmed har en slankeværdi på 10. Til dem der ikke ved det, går slankeværdi skalaen fra 1 til 10, hvor 10 er det bedste. Hvis du er nysgerrig efter hvordan det ser ud for dine favorit grøntsager, kan du meget nemt finde det på nettet.

Ved at udskifte fx mel eller almindelige ris med blomkålsris sparer du mange kulhydrater. Hvis du er i tvivl om, hvor du kan bruge din blomkål får du her nogle forslag:

  • Blomkålspizza
  • Boller/brød
  • Sunde pandekager/vafler
  • Muffins
  • Blomkålsris
  • Frikadeller
  • Kødsovs
  • Gryderetter

 

blomkaalsgratin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pis koldt, pis varmt - længe leve langrend!