Chokeret over forældre!

Forleden var jeg et smut i Lidl for at handle lidt småting. Her på det seneste har jeg udelukkende handlet i Lidl fordi det er gået op for mig hvor gode varer de egentlig har. De har en lækker grøntafdeling med det stort udvalg og ofte tomater på tilbud (genialt når man spiser 2 kg om ugen). Derudover har de billige, men gode rosiner og er det første supermarked, som siger nej til buræg.

Det chokerende ved denne indkøbstur oplevede jeg ikke i grøntafdelingen men i frostafdelingen, hvor en mor kommer gående med sin søn. Mit blik fanger hurtigt deres indkøbsvogn, og jeg kan med to ord nemt skitsere, hvad den indeholdt: Sukker og fedt. Ikke sukker i 2 kg poser og hvid animalsk fedt, men derimod sukker og fedt i forklædning. Efterligningerne af Danimino yoghurt, risifrutti, to slags chokolademorgenmad, hvidt amerikansk toastbrød, osteboller fra bakeoff og selvfølgelig sodavand.

Min kæbe faldt til jorden og jeg måtte beherske mig for ikke at stoppe op og stirre i ren forbavselse.  For at sige det på en pæn måde var moren faretruende overvægtig og virkede nærmest forpustede. Hendes dreng derimod var ikke umiddelbart overvægtig, men jeg forstiller mig, “lykkelig” over at måtte få alle de “lækre” ting. Eller måske er han så vant til det, at det er helt almindeligt, at spise chokolademorgenmad inden han tager i skole med sin madpakke, som indeholder sukker med sukker på.

Jeg var og er dybt rystet.

Hvordan kan en mor med god samvittighed lade sine børn spise det? Måske fordi hun simpelthen ikke ved bedre og selv er vandt til at spise alle de dårlige råvarer. Jeg kunne forstille mig, at hun ikke ville vide hvad hun skulle stille op hvis jeg gav hende en pose gulerødder, æbler og en pakke rosiner. Mange børnefamilier ville tænke; gulerodssalat. Nok den nemmeste salat man kan lave, og som de fleste børn kan lide. Svære er det ikke.

Nogle ville nok tænke – “Jamen drengen var jo ikke overvægtig! Hvad er så problemet?” Det skal jeg fortælle dig. Alle de madvarer, som lå i deres vogn indeholdt ikke skyggen af vitaminer, mineraler eller fuldkorn. Det vil altså sige, at drengen ikke får den næring han har brug for. Derudover er han nok bare heldig at have et højt stofskifte, som gør at han trods de mange tomme kalorier ikke tager på.

Som jeg har sagt før; der er forskel på børn. Nogle har større tendens til at tage på end andre. Derfor kan man også sagtnes se en søskendeflok på tre, hvor kun én af dem er overvægtig selv om de spiser det samme.

Hvordan kan det lade sig gøre, at vi trods det voksende fokus på sundhed ser flere og flere overvægtige børn? Jeg mener, at det er forrykt, at børn uvidende lider under deres forældres usunde valg. I mine øjne er det omsorgssvigt. For hvad kan børnene gøre? Det er jo ikke deres skyld!