Motion, sol og grøntsager

Hvorfor er der usund mad i sportshaller??

I mine øjne hører det ingen steder hjemme. Det virker komplet ulogisk, at man efter en times badminton, håndbold eller fodbold køber en hotdog med pommesfrits og sodavand.  Men man skal ved vedligeholde en form for balance. Nu har vi forbrændt og så må vi spise lidt fedt og snask! Øh NEJ!?

Et væsentligt argument fo, at sportshallerne sælger den usunde mad er, at sund mad ikke kan sælges. Det bygger på en forældet tankegang. Der er ingen tvivl om, at en større gruppe af idrætsudøvere/motionister hellere vil have sund mad og køber derfor ikke noget. I stedet er det typisk de overvægtige, som køber den usunde mad, efter de har tilbragt længere tid på bænken end på banen.

I mine øjen handler det om at markedsføre den sunde mad bedre så det får en bredere appel. En væsentlig barriere for sund mad i sportshallerne kan være at bestyren ikke har nok erfaring, og ikke tør tage chancen og fjerne fritterne fordi de udgør en stor del af indtægten. Hvilket er forståeligt nok da de jo trods alt kal tjene penge…

En lørdag formiddag var jeg med mine små fætre, på 3 og 4 år, til Miniton – Badminton for små børn og deres forældre/bedsteforældre. Super godt koncept, hvor børnene i en tidlig alder lærer at begå sig i en hal med en masse andre børn og brænde noget krudt af.

Efter en times leg og spil i hallen er der fælles afslutning med frugt, rosiner, kage, saft, kaffe og te. Egentlig behøvede kagen ikke at være der, for hvis børnene ikke havde muligheden ville de ikke tænke over det og i stedet guffe løs af frugten med velbehag. Men det er en helt anden sag. Det jeg egentlig vil fortælle med dette indlæg er en oplevelse jeg havde denne lørdag formiddag.

Mens jeg sidder og spiser et stykke frugt fager mit blik en pige på omkring 9 år, vil jeg skyde på. Hun er tydeligvis overvægtig, og fedtet er placeret lige på maven og som en dobbelthage under det ellers kønne ansigt. Jeg får melidenhed med hende. Hun er iført idrætstøj med deltager ikke i de aktiviteter, som foregår i hallen ved siden af. I stedet har hendes forældre eller bedsteforældre stukket hende en 20’er så hun kan købe “mad” i cafeteriet. Først køber hun en pose chips (mini-udgaven), som hun står og gnasker i sig. Derefter går hun hen til glasmontret med sandwich og kage. Hun siger; “Ejii jeg er sulten!” og køber en kage. Det skal lige understreges at klokken var 11 om formiddagen. Denne pige mangler tydeligvis nogle forældre som siger; “Nej du må ikke spise chips og kage. Du må få frugt og grønt eller rugbrød.”

Misforstå mig ikke. Selvfølgelig skal børn ikke afholdes fuldstændig fra at spise slik, kage osv. for så vil de bare gå amok når de så endelig får lov. Jeg mener bare, at det er vigtigt, at de lærer at spise sundt før de for lov at få slik og kage. De skal altså spise sig mætte i god og nærende mad inden de får lov at “kaste sig over” slikket. På den måde vil de (forhåbentlig) spise mindre af det. Børn skal have et sundt forhold til søde sager.

Hallernes udbud af sunde alternativer til fritterne er blevet større end de var engang, men fritterne er der stadig. Det gør det ikke ligefrem nemmere for forældrene at de usunde valg er der – for selvfølgelig vil børnene plage om det! Derfor bør de forskellige cafeterier fjerne de usunde ting og derved hjælpe forældrene til at tage et sundere valg for deres børn. Hvis vi har lyst til at leve i et sundere samfund med sunde og raske børn, er der flere instanser, som skal gribe ind og lave nogle ændringer!

9560119-cute-little-girl-playing-badminton

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Motion, sol og grøntsager