En fridag når den er bedst

Min første dag på ski

Hvad jeg burde indlede med: “ÅRRRHHH det var bare mega fedt!!!! Elsker at stå på ski, har aldrig prøvet noget lignende!” Men vil i stedet være hudløs ærlig, og indlede med: “Shit det var hårdt og grænseoverskridende. Er fuldstændig smadret selv om jeg “kun” har stået på ski i 2,5 timer.”

Min første dag på ski har været en stor pærevælling af forskellige følelser. Jeg vågnede kl 8, fyldt med energi og gåpåmod, nu skulle jeg bare ud og lære at stå på ski. Så efter en stor portion havregrød begav vi os afsted, – først for at hente vores ski, og derefter over på børnebakken. I starten skulle jeg lige vænne mig til de store, klodsede, stive støvler og de (synes jeg) meget lange ski. Børnebakken gik fint og jeg fik hurtigt fat i at “plove” (bremse) og køre i nogle store bløde sving, så vi blev enige om at jeg godt kunne klare lidt mere udfordring og stigning. Må indrømme at jeg følte mig lidt malplaceret ved siden at 3-4 årige børn, som skulle lære det samme som mig, men vi er jo alle sammen nødt til at starte et sted.

Vi begav os videre op mod den blå bakke. Nu skulle jeg lære at vende, så jeg kunne køre fra side til side i store slalom. Det skal lige siges, at jeg ikke aner om jeg bruger alle de her ski udtryk rigtig, men håber i forstår mig.. I starten gik det fint, jeg faldt selvfølgelig nogle gange men kom hurtigt på benene igen. Min kæreste var stolt, og jeg følte mig også ret god i forhold til det var første gang. Da vi nåede lidt længere ned af bakken blev det stejlere og jeg kunne mærke i min krop, at den begyndte at blive træt. Jeg er jo slet slet ikke vandt til at bruge min krop på den her måde, men kan da mærke at det giver god røv og baller. Jeg begyndte at falde mere og mere, og mine ben ville ikke rigtig det jeg ville. (Ski er mega svære at håndtere når man ikke har prøvet det før, og starter med det i en alder af næsten 20). Pludselig blev det hele alt for uoverskueligt for mig. I en kombination af både fysisk og mental træthed og endnu et fald, der gjorde jeg vred lidt i mit knæ, begyndte jeg at græde da jeg igen sad i sneen. Det endte med at jeg tog mine ski af og gik det stejle stykke ned, selvom jeg syntes det var pinligt når den ene skiløber efter den anden susede forbi mig. Her satte jeg dog pris på den store hjelm og brillerne der får os alle sammen til at ligne aliens – ingen kunne genkende mig. Da vi langt om længe kom ned i dalen var klokken over et og vores maver meget sultne, så vi tog en af ski-busserne til de nærmeste restauranter. Emil fik sin snitzel og jeg fik (surprice) en “Fitness salat”. En dejlig lækker sprød salat med dressing og små kyllinge stykker stegt med krydderi. Det smagte himmelsk efter en hel formiddag på ski.

Efter frokost var det planen, at vi skulle tilbage, så jeg kunne stifte bekendtskab med den berygtede tallerkenliften. Men efter at have siddet inde i varmen var jeg blevet endnu mere udmattede og træt, så jeg blev enig med mig selv om at jeg ikke ville få noget positivt ud af at presse mig selv ud i noget (for mig) ekstremt. Derfor valgte vi at splitte op, sådan at Emil fortsatte med at stå på ski og jeg ville gå op og handle,  derefter hjem i lejligheden for at slappe af og prøve at bearbejde alle de nye indtryk.

Nu sidder jeg så her i sengen med en kop te og stearinlys, nærmest lige ved at falde i søvn over min computer. Tror derfor en lille morfar vil gøre godt inden Emil kommer tilbage og vi skal lave aftensmad.

Min oplevelse med ski på nuværende tidspunkt er blandet. Men jeg håber da meget på, at jeg om 5 dage kan rejse hjem med en god fornemmelse i maven og en lyst til at komme tilbage igen, for der er da ingen tvivl om, at det er mega fedt at stå på ski – når altså bare man kan finde ud af det.

Hilsen en meget udmattet nybegynder.

IMG_3420

IMG_3414

IMG_3423

IMG_3425

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En fridag når den er bedst