Mit første blogindlæg

Mit første blogindlæg

GetAttachment-2.aspxGetAttachment-3.aspxGetAttachment-7.aspxGetAttachment-4.aspxGetAttachment-6.aspx

Hvordan er det lige man starter en blog? – med det helt perfekte første blogindlæg….
Med en kop af min ynglings te i hånden og en amerikansk komedie, med endnu en lækker tynd skuespillerinde, kørende i baggrunden, kunne jeg starte med at fortælle lidt om min baggrund, og hvorfor jeg har valgt at lave denne blog.

Normalt ville det ikke ligge til mig at lave noget så offentligt som en blog, da jeg altid har været forfærdelig god til at bekymre mig om, hvad andre tænker. Men nu skal det være slut! Jeg skriver ikke denne blog for at få en masse følgere eller for at blive “kendt” men fordi jeg har lyst til at dele ud af min passion og viden omkring mad og motion, og ikke mindst for at vise, at det der sundhed ikke behøver at være så besværligt og dyrt.

Jeg har lige afsluttet gymnasiet og nyder den første tid af mine to sabbatår, inden jeg (forhåbentlig) starter på Idræt og Sundhed på SDU og har derfor masser af tid til at lave det jeg elsker allermest – træning og mad!!!

Hvor min interesse for mad og motion startede er lidt svært at svare på. Det er ikke noget, som er kommet fra den ene dag til den anden. Men selvfølgelig er jeg, som mange andre, også blevet påvirket af diverse film, reklamer osv. med lækre tynde piger, som ser unaturligt godt ud. Derfor besluttede jeg mig for, at jeg også ville have den “perfekte” krop – bare på den sunde måde. Jeg vil derfor løbende dele ud af mine erfaringer, små tricks, råd og opskrifter som du skal være velkommen til at benytte, og forhåbentlig få stor glæde af.

Selvom jeg går meget op i hvad jeg spiser, planlægger min træning og mange nok vil kalde mig en sundhedsfreak, så elsker jeg kage og kan til tider godt gå amok i en slikskål en tirsdag aften. Men det skal der også være plads til. En sund livsstil må ikke være lig med et trist og kedeligt liv med gnavegrønt til fredagsfilmen men i stedet et liv fyldt med energi og glæde – og ikke mindst de små syndere engang imellem…

3 kommentarer

  • nygaard@smilepost.dk

    Fin ide med sidens navn og som begynder med himlen – skyr – skyer. Godt blikfang. Kunne være fint at du lægger dine opskrifter med dine mange farverige smoothies.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Miw

      Tusind tak 🙂 Der vil løbende komme opskrifter op, på både smoothies, juicer og meget andet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna Marie

    En rigtig god ide og start på en side, som jeg – og garanteret mange andre – vil følge med interesse. Der kommer helt sikkert ideer til motion og kost, som kan give inspiration til et lidt sundere og gladere liv. Pøj, pøj med den.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit første blogindlæg