Min første dag på ski

Mit ski-eventyr – Part #2

Status: Ingen brækkede lemmer. Har dog lidt ømme ben, knæ og et blåt mærke efter et af mine styrt i går…

Vækkeuret ringede kl 7, efter 9,5 timers tiltrængt søvn. Følte mig udhvilet og næsten klar til at komme ud på pisterne igen. Havde efter igår opbygget en vis frygt for at køre for hurtigt og falde… Men glædede mig alligevel til at komme ud og lære noget mere.

Første destination – tallerkenliften, som jeg jo “desværre” ikke nåede at stifte bekendtskab med i går. Det gik vældigt, jeg faldt slet ikke (først 3 gang, hvor jeg måtte kravle ud på pisten for ikke at være i vejen på sporet. Lavede derefter et ordentligt styrt ned af pisten med hovedet først – super godt klaret Mie!! Der skete heldigvis ikke noget, og jeg var hurtigt på skiene igen. Efter frokost tog vi bussen over til et andet område – her var pisterne længere og mere flade i det, perfekt for en nybegynder som mig. Det gik forrygende. Jeg fik mere og mere kontrol over mine ski og derved mere mod på at køre hurtigere. Nu begyndte det for alvor at blive sjovt.

Efter godt 5 timer på ski, i alt, var vi begge meget trætte og jeg begyndte at fryse, helt ind i knoglerne. Det endte også med at den aftensmad vi egentlig selv skulle have lavet blev byttet ud med et tur på italiens restaurant. Efter maden benyttede vi os af saunaen og dampbadet i vores lejlighedskompleks, hvor det lykkedes mig at få liv i mine fingre og tæer, så tror lige jeg kan klare en dag mere i morgen.

Ps. har opdaget en helt ny muskelgruppe – skimusklerne!!! Jeasus

 

IMG_3432

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min første dag på ski