Squash "pizza"

Skyrjubilæum – året der gik

Ja tro det eller ej, Skyrksyrskyr har nu eksisteret i et helt år og kan derfor fejre sit første jubilæum med hele 112 indlæg på báen. Jeg har tænkt længe over hvad dette jubilæumsindlæg skulle indeholde, og er kommet frem til at det selvfølgelig skal være et tilbageblik på året der gik, og mindes alle de dejlige stunder med lækker mad, træning og ikke mindst bloggens og min egen udvikling. Siden jeg startede bloggen den 27 juli 2015 er jeg blevet mere og mere sikker på at sundhed og træning skal være min fremtid. En fremtid, hvor jeg skal blive endnu klogere på  kroppen, dens muligheder og begrænsninger og aller vigtigst bruge den viden til at hjælpe mennesker med at blive sundere, gladere og fyldt med energi – kort sagt sagt få det bedste ud af livet.

Jeg har gennem tiden udviklet flere opskrifter herunder en af mine personlige favoritter – blomkålsmuffins. Derudover har jeg sat et særligt fokus på emnet “Overvægtige børn”, et emne, som har skabt debat blandt forældre, der har været enige eller uenige i mine udtalelser. Nogle har måske opfattet mine indlæg som stødende eller fanatiske fordi jeg mener at nogle børn til tider får mere sukker end de har brug for. Vi må blot huske på at finde en balance. Samtidig med at vi ser flere og flere overvægtige børn, som er et produkt af vores overflodsamfund opstår der også flere og flere såkaldte “speltmødre”, som forbyder deres børn alle former for sukker, slik, kage eller andet. Jeg har endda hørt om mødre, der ikke lader deres børn spise kage og slik til børnefødselsdage. Det mener jeg også er forkert. Husk at man skal have den sociale sundhed med i regnskabet. Find en balance. Så længe børnene har et sundt fundament, skader det ikke at spise lidt kage og slik i ny og næ. Det samme gælder for dig og mig 😉

Jeg vil gerne sige tak til alle dem, som har fulgt med og læst mine indlæg. Det betyder meget for mig at der er så mange, som gider tage sig tiden til at læse noget som jeg skriver. Tusind tak. Jeg ser meget frem til endnu et år, som bliver fyldt med spændende og udfordrende ting – bl.a. en halvmaraton og massøruddannelsen. Jeg vil ihvertfald holde jer opdateret og dele ud af flere af mine opskrifter, så jeg håber at i fortsat vil læse med.

Mange taknemmelige hilsner fra Skyrtossen

 

Her får du en lille billedpotpori fra året der gik…

11695831_10206062774221098_1447654956929516675_n

IMG_3336

IMG_3639

IMG_0907

IMG_1016

IMG_1180

IMG_1245

IMG_1237

IMG_1367

Ps. Jeg har nu lavet en ny Instagram profil efter den gamle blev hacket. Søg på “skyrtossen” 🙂

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Squash "pizza"