Glutenfri rødbedeboller

Gulerodsboller med valnødder

Lad os fortsætte hvor vi slap,  i “brødafdelingen” – eller det der skal forestille at være vores erstatning hertil. Det er nemlig lige præcis dér du skal lægge et fokus hvis du ønsker at tabe dig eller har svært ved det. Nemmere bliver det ikke når brød er en af  basis fødevarerne i vores danske kultur. Om det så er morgenbrødet en søndag morgen, frokosten, fødselsdagen eller en grillaften så optræder brød altid i forskellige afskygninger. Har du rygrad som en regnorm kan jeg godt forstå det er svært at undgå brødet. Jeg vil dog alligevel give dig endnu et alternativ, som måske kan hjælpe dig lidt på vej…

img_2009

Gulerodsboller med valnødder

10 stk.

Ingredienser: 

800g gulerodspulp

4 æg

3 spsk fiberhusk eller loppefrøsskaller

1,5 dl mandler eller havregryn blendet til mel

1 dl sesamfrø

1 dl valnødder

1,5 dl solsikkekerner

1 tsk bagepulver

1 tsk salt

Pynt: blå birkes, sesamfrø eller solsikkekerner

Fremgangsmåde: 

Put gulerødderne i en juicepresser og brug kødet/pulpen der bliver tilovers. Juicen skal du selvfølgelig bare se som en bonus og drikke med velbehag, tilføj evt. lidt rødbede og citron. Hvis du ikke har en juicer kan du i stedet rive gulerødderne og vride saften fra. Tilsæt æg og fiberhusk og rør godt rundt. Tilføj gerne 2 spsk vand. Lad det nu trække i 5 min. Hak i mellemtiden valnødderne i mindre stykker og bland dem med mandel/havre-melet, sesamfrø, solsikkekerner, bagepulver og salt. Bland herefter alle ingredienserne sammen. Rør godt rundt med en grydeske i 5 min og lad dejen hvile i yderligere 5 min.

Form 10 boller med hænderne (dejen skal være lidt klistret). I stedet for at drysse med birkes kan du hælde birkes i en lille skål og lægge bollen på hovedet ned i. På den måde hænger de bedre fast. Placer på en bageplade beklæde med bagepapir.

Bag dem i 30 min ved 200 grader almindelig ovn. Lad bollerne køle helt af inden du spiser dem og opbevar dem i køleskabet.

En dejlig lille kompakt bolle fyldt med fibre fra gulerodspulpen, sunde fedtsyrer fra nødder og kerner og proteiner fra æggene – perfekt til morgenmad med ost, som mellemmåltid eller til frokost med magert pålæg.

Velbekomme 🙂

img_1995   img_1999

img_2000

img_2001

img_2002

img_2003    img_2007

img_2008

img_2009

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glutenfri rødbedeboller