Gulerodsboller med valnødder

I’m still standing!

Ja, jeg er her stadig. Men det er først nu at min dårlige samvittighed har fået banet sig vej igennem de mange gøremål, som tager al min tid. Ikke nok med at jeg har fast vikariat, da en af lærerne valgte at stoppe, så har massageundervisning og træning fyldt min fritid nu. Jeg kan dog se en ende på min massøruddannelse, da jeg har den sidste eksamen på torsdag den 15. Det er lidt spændende, og nervepirrende. Mest fordi vi får karakter, – og vi kan vist hurtigt blive enige om, at det er lidt federe at sige man fik 10 eller 12, frem for 02 eller 4, når man står med en kunde i hænderne. Jeg er ikke i tvivl om at jeg nok skal klare det, vil bare gerne tilfredsstille mig selv også. Når den så er overstået skal jeg bare lige have banket min egen lille biks på benene så jeg ikke bliver uvenner med skattefar og så er jeg ellers klar til at bekæmpe myoser og spændingshovedpine – jeg må vel gerne reklamere lidt for mig selv.

En helt anden ting, som ikke ligefrem har haft en positiv effekt på min skrivelyst, er min lyskeskade, som jeg har døjet med de sidste to måneder efter mit halvmaraton. Det har gjort, at jeg ikke har kunne løbe eller cykle, og til tider gå uden smerte. Jeg er nu i behandling hos både en fysioterapeut og kiropraktor, som fandt frem til at mit bækken var alt for stift og låst fast, hvilket gjorde at min lyske kompenserede og derfor blev overbelastet. Efter en række behandlinger og genoptræning har jeg kunne løbe op til 15 minutter uden smerte. Spørg lige om det var fedt. Jeg følte mig som en junkie der endelig fik sit fix. Jeg havde aldrig troet jeg skulle savne det SÅ meget! Med glædesrusen kom motivationen til at skrive lidt igen.

Så nu har jeg vist lært min lektie… Pas på dig selv og lyt til din krop. Hvis du først får skader er de svære at komme af med igen.

Måske er der nogle derude, som har brug for lidt moralsk støtte til at holde fast i de gode vaner igennem denne ellers så hyggelige og specielt søde tid. For selvom du har et kaloriebuget, der skal holdes (det har vi jo alle i sidste ende) så behøver det altså ikke betyde, at du ikke må få lidt godt, så længe vi forbrænder mere end vi indtager sker der jo ikke noget. I næste weekend skal jeg lave choko-nødder, en lille nem og hurtig opskrift, som er mindre syndig end de smør- og sukkerfyldte småkager, men utroligt lækre!!! – Håber du vil læse med.

 

Rigtig god dag derude

hasselnoedder

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gulerodsboller med valnødder