Skyr eksplosion

Jeg vil nu vove mig ind i et minefelt af fornærmede og nærtagene forældre, og omtale emnet, eller lad os kalde det tabuet – buttede børn. Et emne, som gør mig edderspændt rasende!

For noget tid siden var jeg på biblioteket, og faldt over deres bog-udsalg. Mit blik faldt hurtigt på en bog med titlen: ”Buttede børn”. Jeg bladrede lidt i den, fandt den meget interessant og købte den for 5kr.For hver side jeg læste kunne jeg langsomt mærke vreden bygge sig op indeni mig, og jeg var ikke et sekund uenig med forfatteren af bogen.

Jeg kan da også lige tilføje, at det nok er en af de mest vedligeholdte bøger fra biblioteket jeg nogensinde har set. Måske skyldes det blot, at den hørte til kategorien ”mindst udlånte”, fordi det for de fleste er et tabu, altså buttede børn. Jeg kan til en vis grad godt forstå det, for selvfølgelig er det ikke rart at sige til en person at han eller hun er for tyk, eller endnu værre, at sige personens barn vejer for meget.

Hvis en forældre til dit barns klassekammerart kom med en bemærkning om, at dit barn vejede lidt for meget, ville du da helt naturligt gå i forsvarsposition og beskytte dit barn, og måske næsten vigtigere, dig selv, fordi du i bund og grund godt ved, at det er DIN SKYLD. Eller måske kan du slet ikke se det? – for selvfølgelig er dit barn perfekt, uden tvivl.

Jeg har længe overvejet om jeg skulle skrive dette indlæg, netop fordi jeg ved nogle vil føle sig trådt over tæerne. Men er dog kommet frem til den konklusion at børnenes sundhed betyder mere for mig end om deres forældre bliver fornærmet.

Selv om jeg siger, at det er forældrenes skyld hvis deres barn er overvægtigt så bærer teknologien også en del af skylden. At børn ned til 2-3 års alderen sidder i timevis og spiller spil på deres EGEN iPad, i stedet for at være ude i haven og spille fodbold, gynge eller lege kronegemme med naboens børn, er et problem. Først og fremmest fordi små børn ikke er i stand til at vurdere hvad der er bedst for dem selv, men allervigtigst fordi de har så meget brug for den motion og læring der følger med udendørs legen. Da jeg var barn sad mig og min bror næsten og plagede om at komme ud og lege med de andre børn imens vi spiste. Min forældre holdt heldigvis fast i, at vi skulle nyde aftensmåltidet sammen og snakke om de ting vi havde lavet, inden vi så kunne gå ud og lege videre. En ting jeg sætter stor pris på i dag. Tablets skal selvfølgelig ikke afskaffes – men alt med måde.

Selve aftensmåltidet er en helt central ting som alle familier burde hellige. Det er (for de fleste) det eneste måltid man spiser sammen i hverdagene, og lige præcis derfor er det nærliggende at udnytte denne mulighed for, at lære dit barn om sund og nærende mad, ved at inddrage barnet i madlavningen og derefter spise det sammen, nyde maden og derigennem lære dit barn at spise varieret. Lad være med at lave specielle menuer til barnet fordi det er ”kræsent”. HOLD OP! Ordet kræsent burde slettes fra den danske ordbog. Selvfølgelig er der ting man ikke bryder sig om. Men lad dog barnet smage og undlad at bruge ordet kræsent – så vil de bare udnytte det til deres fordel.

En helt central ting som forfatteren fremhæver i bogen er kærlighed til barnet. Selvfølgelig skal barnet overøses med kærlighed, men nogle forældre har fået en lidt ”forkert” opfattelse af, hvad kærlighed er. Synes du det er kærlighed at lade dit barn spise en masse slik, blive kørt i skole og sidde med iPad’en hele eftermiddagen, for ”Anton har jo haft en hård dag…”? Nej, det er absolut ikke kærlighed! Det er i stedet en fremtid med livsstilsygdomme og nedsat livskvalitet – ondt og usundt. Det er der ingen, der ved sine fulde fem ønsker for sine børn. Men tænk lige over det – Du er som forældre ANSVARLIG for hvordan dit barns fremtid ser ud.

Hvis du ønsker at give dit barn rigtig kærlighed, så lad barnet cykle eller gå til og fra skole uanset vejret. Sæt begrænsning på brugen af iPad og andet elektronik. Sig nej, og hold ved, når dit barn ligger og roder rundt på gulvet i Fakta af raseri over ikke at måtte få slik.

Så sidder du måske og tænker: ”Du skulle bare vide hvordan det er at være forældre. ” Og du har ret, jeg har ikke selv børn, endnu, og har ikke prøvet at stå i Fakta kl. 16 tirsdag eftermiddag og være dybt pinlig over at mit barn skriger. Hvem har sagt det skal være nemt at være forældre? Men tro mig jeg ser det. Og vigtigst af alt, jeg ser de buttede børn. Jeg ser hvilke problemer de har i skolen, i undervisningen når de ikke kan koncentrere sig. Og det skærer i mit hjerte, når jeg ved at årsagen er dårlig morgenmad (måske ingen), for sukkerholdig frokost osv. som FORÆLDRENE og forældrene alene står bag.

Jeg mener at dette tabu bør tages op, specielt i skolerne, også selvom det er ubehageligt. Man arbejder så meget med emnet mobning, så hvorfor ikke komme det til livs inden det overhovedet er startet. Hjælp dog de børn, som har for mange kilo på sidebenene. Jeg mener, at det er et kæmpe problem at flere og flere børn bliver buttede.

Så hvis du sidder som forældre og synes det er pisse svært fordi dit barn sætter sig imod en sundere kost eller andet, så husk blot på at du som forældre bestemmer over dit barn til den dag det fylder 18 år. Indtil den dag har dit barn intet valg. Så nemt er det.

Kort sagt; det er dig som forældre, der skal træde i karakter og hjælpe dit barn – det er aldrig barnets skyld.