F### flymad - lav din egen

Squash frikadeller og broccolisalat

Jeg elsker frikadeller – specielt farmors. Men det er vist ingen hemmelighed at de hælder til den syndige side. Derfor har jeg lavet en sundere udgave, som også skubber lidt ekstra til dine smagsløg men samtidig er ligeså saftige som den gode gamle klassiske frikadelle.

Squash frikadeller 

(35-40 stk)

Ingredienser: 

  • 1 kg hakket svinekød med lav fedtprocent
  • 4 gulerødder
  • 2 squash
  • 4 forårsløg
  • 3 fed hvidløg
  • 4 æg
  • 100g havregryn
  • Salt, peber
  • Karry
  • Evt. lidt mælk (jeg behøvede dog ikke da jeg syntes min fars var fin)

Fremgangsmåde: 

Hak og snit alle grøntsagerne. Jeg kørte mine i min foodprocessor – både fordi det er hurtigere og fordi det bliver det hakket helt fint. Bland det med resten af ingredienserne. Så er det bare at smøre ærmerne op og ælte godt til du får en ensartet fars. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Beklæd to bradepander med bagepapir og form dine frikadeller. Bag dem i 20-25 min.

Jeg synes selv de smager himmelsk! Squashen gør at de bliver mega saftige og lækre. Perfekt til madpakken og geniale at have i fryseren til de dage hvor man ikke har så meget overskud.

IMG_0857

IMG_0860

IMG_0861

IMG_0863 IMG_0865

IMG_0869

IMG_0868

 


Broccolisalat 

Ingredienser: 

  • 1 broccolihoved
  • 1/2 rødt løg
  • 2 dl skyr
  • 1 spsk balsamico eller dijon sennep (Alt afhængigt af hvad du er til)
  • Salt, peber
  • 50g rosiner
  • 50g solsikkekerner

Fremgangsmåde: 

Skær din broccoli ud i små buketter, overhæld dem med kogende vand og lad dem trække i 5 min inden du hælder vandet fra og lader dem dampe/dryppe af i en si.

Rør din dressing og bland de hakkede løg og rosiner  i. Rist solsikkekernerne på panden. Bland de afkølede broccoli i dressingen og top med solsikkekerner.

Nemmere bliver det ikke.

Server evt. dine dunser og broccolisalat med nye danske kartofler (piiiist – de indeholder meget mindre stivelse).

Velbekomme

IMG_0697 IMG_0698

IMG_0700 IMG_0705 IMG_0707

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

F### flymad - lav din egen