Broccoli, spinat og andet godt fra køleskabet

Sund chokoladekage

Så blev det fredag, og det betyder for de fleste en god omgang slik og kage til Disneysjov eller Vild Med Dans, hvis man da ikke er stærkt modstander 😉 Men inden du kommer alt for godt igang med slikskålen vil jeg lige give dig et godt alternativ, nemlig en sund chokoladekage. Jeg vil dog lige skynde mig og sige, at du selvfølgelig ikke bare kan spise løs, da den trods alt stadig indeholder en del kalorier, 200kcal pr. 100g. Men jeg har sammenlignet min sunde kage med en af Amo’s klassikere, nemlig chokoladetærten, og den indeholder faktisk 400kcal pr. 100g. Du sparer hele 200kcal!!!! Det er da værd at tage med i sine overvejelser.

Til den lækre chokoladetærte hører selvfølgelig chokoladecreme. Men bare fordi vi er sunde og laver en sund chokoladekage skal vi da ikke snydes for topping. Jeg vil anbefale at du fx smelter noget mørkt chokolade (minimum 70%), eller rører noget skyr op med vanilje. Toppingen er dog ikke medregnet i kalorierne.

IMG_1956

Sund chokoladekage

Ingredienser:

  • 1,5 dl havregryn
  • 1,5 dl mandler og/eller hasselnødder
  • 5 spsk. kakao
  • 1 tsk. vanilje
  •  1 tsk. bagepulver
  • 1 knsp salt
  • 15 friske dadler, udstenede
  • 3 bananer
  • 3 æg
  • Topping: Skyr eller chokolade

Fremgangsmåde:

Blend havregryn og mandler fint. Bland med kakao, vanilje, bagepulver og salt. Blend dadler, banan og æg. Rør det sammen med de tørre ting.

Bag i 30-40 min ved 200 grader. Det er altid lidt svært med kager uden mel om de er helt færdig. Men du må prøve dig frem. Hvis du synes den er lidt til den bløde side, så opbevar den i køleskabet.

IMG_1943

IMG_1945

IMG_1946

IMG_1947

Kan du gætte hvilken en der er sund?

IMG_1948

IMG_1953

IMG_1955

IMG_1956

IMG_1957

IMG_1959

Så er det på søndag det går løs!!! Mit første halvmaraton. Jeg er utrolig spændt og en lille smule nervøs, men glæder mig allermest til at få det overstået. Jeg vil ikke lægge skjul på at det har været en lang og hård træningsperiode op til, så der går nok lige nogle år før jeg gør det igen, hvis jeg overhovedet gør det. Jeg laver selvfølgelig et indlæg i næste uge om hvordan det gik. Wish me luck!!!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Broccoli, spinat og andet godt fra køleskabet