Blomkååååååål

Min helt personlige opskrift på Blomkålsmuffins

Så fik jeg lavet mine blomkålsmuffins ud fra min helt egen opskrift! – må ærligt indrømme, at jeg er meget overrasket over resultatet. Havde frygtet, at blomkålen ville trænge for meget igennem og give en underlig smag. Men synes faktisk de er ret gode. Du må dog ikke forvente en meget sød muffins selv om bananen og dadlerne giver en vis sødme.

Denne muffins er perfekt til dig som vil leve sundt og har brug for en lille snack inden træning eller når lækkersulten melder sig. Jeg har udregnet kalorieindholdet, og er kommet frem til, at hver muffins indeholder ca. 107kcal.

Nu når jeg alligevel var igang i køkkenet, og stod med en masse blomkål tilbage kunne jeg jo lige så godt lave en blomkålspizza (opskrift og billeder kommer ind i morgen). Det vil altså sige, at jeg ud af et stort blomkål (til 10kr) har fået 1,5 bradepande blomkålspizza og 8 muffins. Så er både aftensmaden og kage til aftenskaffen klaret i en ombæring.


 

BLOMKÅLSMUFFINS

  • 200g blomkål
  • 1 banan
  • 10 friske udstenede dadler
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 æg
  • 2 spsk kakao
  • 2 tsk fiberhusk
  • 50g havregryn

Fremgangsmåde

Først blender du blomkålen til blomkålsris (eller river det på en rivejern). Dernæst blender eller moser du bananen med dadlerne (se billedet nedenfor). Bland det sammen med blomkålen og tilføj de resterende ingredienser. Rør det til en ensartet masse. Lad det hvile i 5 min. Fordel det i 8 muffinsforme og bag dem ved 200 grader almindelig ovn i 30-35 min.

Det kan være lidt svært at vurdere om de er færdige fordi dejen er anderledes når der ikke er mel eller sukker i. Jeg gav mine 30 min, men de kunne godt have klaret 5 min mere. Prøv dig frem.

Rigtig god fornøjelse – håber du synes om dem.

IMG_3533

IMG_3534

IMG_3535

IMG_3536

IMG_3537

IMG_3539

IMG_3542

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blomkååååååål