Marineret kylling, spidskålssalat og hummus

Stor bagedag

Jeg elsker at bage, sådan virkelig ELSKER!

Jeg kan bruge flere timer i et køkken uden at tænke over det. Samtidig er det noget jeg slapper utrolig meget af med at gøre, i modsætning til mange andre. Det er som om, at min hjerne kobler fuldstændig fra imens mine hænder gør arbejdet. Det er den rene terapi. Jeg kan også godt lide at lave flere ting på en gang, jo mere des bedre.

Så selv om vejrudsigten siger regn, oversvømmelse og mere regn så er det altså ikke så slemt endda, for det betyder efterår og ÆBLE SESON! Jubii. Så lad være med at gå hen og bliv trist over vejret, udnyt det og brug nogle hyggelige stunder med familien indendørs i stedet, med stearinlys og lidt sunde lækkerier.

Jeg elsker æblegrød, æblekager og alt hvad der indeholder æble. Så derfor blev onkels nedfaldne æbler selvfølgelig udnyttet på det groveste. Har både lavet en kæmpe gryde æblegrød og æble-muffins, og for det ikke skal være nok skal der laves æblekage i morgen til familiemiddagen. Derudover bagte jeg grovboller og selvfølgelig pandekager OG chokoladekage til lillebroderen (forkælede unge). Når men mindre snak og mere mad….

“Keep it simple æble-grød” 

Æblegrød er en fantastisk lækker ting, og så behøver du faktisk ikke andet end æbler til at lave det. Så undlad sukker og nyd den rene vare fx ovenpå din skyr eller bananpandekage. Du kan også spise det rent som en lille snack med lidt kanel og nødder på toppen. Mums.

Så se at kom ud og find nogle dejlige æbler, skræl dem og skær ud i både. Hæld en lille smule vand i bunden af gryden og kog dem ved middeltemperatur til du har en dejlig æblegrød.

IMG_3155

 

IMG_3158


Æblemuffins 

Ingredienser:

  • 3 æg
  • 100g rørsukker (brugte kun 50 og synes de er søde nok)
  • 1/2 dl olie
  • 1 dl yoghurt
  • Reven skal af en citron
  • 100g mandelmel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk havsalt
  • 1/2 tsk vaniljepulver
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 tsk kanel
  • 75g hakkede hasselnødder
  • 300g skrællede æbler i tern

Fremgangsmåde:

Pisk æg og sukker, tilsæt olie, yoghurt og citronskal. Bland de tørre ingredienser og vend det i det piskede æg. Tilsæt til sidst de hakkede hasselnødder og æbletern.

Hæld dejen i forme og bag i ca. 20 ved 200 grader alm. ovn.

Jeg vil dog anbefale at du enten river æblerne, eller bruger større forme. Jeg havde lidt problemer med at de færdigbagte muffins ikke hang rigtig sammen fordi æblestykkerne var for store. Du kan også vælge at lave en kage i stedet for muffins.

Men smagen er ikke til at klage over. Den dejlige blanding af kanel, kardemomme og citronskal gør noget helt specielt. Håber du kan lide dem.

Opskriften på æblekage kommer op i morgen.

 

God bagelyst

– Mie

IMG_3159

 

^ Lillebrors kage

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Marineret kylling, spidskålssalat og hummus