Sommersalater
Som lovet får du her to opskrifter på sommersalater perfekte til en dejlig grillaften. Den første er en simpel grøn salat med forårsløg fra haven, hindbær og feta, den anden en spidskålssalat med perlespelt, tørrede abrikoser og squash. Rigtig god fornøjelse 🙂
Grøn salat med hindbær
Ingredienser:
- Grøn salat efter eget valg
- Hindbær
- 1 forårsløg
- Feta
Fremgangsmåde:
Så simpelt som noget kan være. Fordel salaten i et stort fad. Snit løget fint på skrå, og bland i. Top med hindbær og feta.
Squash salat
Ingredienser:
- 1 spidskål
- 1 squash
- 2 æbler
- 2 pakke tørrede abrikoser
- 200g kogt perlespelt (følg anvisningerne på posen)
Dressing:
- 4 spsk olivenolie
- 2 spsk balsamico
- 4 spsk rabarber sirup (Har laver min egen, men du kan blot bruge en anden sirup du lige har ved hånden, så vil jeg dog anbefale 2 spsk i stedet)
- Saften fra 1/2 citron
- Salt
Fremgangsmåde:
Skær squashen i tynde skiver og steg dem på panden i olivenolie som vist på billederne. Læg dem på en tallerken og lad dem afkøle. Snit spidskålen fint og skær abrikoserne og æblerne i tern. Hæld citronsaft over æblerne. Bland det hele i en skål. Rør din dressing og fordel den over salaten og vend rundt så den bliver godt fordelt.
Ingen kommentarer endnu