Greek salad

Hold vægten i din ferie uden at kvitte isen!

Det sker for mange, at de under ferien tager 2-5 kilo på fordi der ryger lidt ekstra godter indenbords – specielt salt og sukker for at kunne overleve i varmen. Måske sker det også for dig. Jeg vil derfor give dig mine råd til, hvordan jeg holder vægten på en ferie, også selv om jeg spiser is hver dag.

For det første vil jeg råde dig til at holde dig fra alt hvidt brød, pasta, ris og kartofler. Det er nemlig det, der er hele hemmeligheden. Når du spare en masse kulhydrater ved at udskifte stivelsen med grøntsager kan du i stedet nyde en lækker is med god samvittighed.

Det er vigtigt, at du starter dagen med et godt mættende måltid. Om så du er på camping eller all inclusive hotel er der ingen undskyldning, for der er altid mulighed for at få noget godt, uanset om du laver det selv eller får det serveret. Du kan fx. spise æg. Kogte, stegte eller på anden måde, det gør ingen forskel. Der vil altid være den samme mængde protein, som mætter godt. Spis gerne grøntsager til (ja også til morgenmad). Grøntsagerne har den fordel, at de ikke indeholder så meget sukker som frugt gør, og dit blodsukker vil derfor ikke få så stort et udsving, og du vil føle dig mere mæt i længere tid. Men spis også gerne et stykke frugt ved siden af. Du kan også spise yoghurt eller skyr, afhængigt af, hvad du har til rådighed. Men spist neutral varianten da dem med frugtsmag indeholder en del mere sukker.

På billedet nedenunder kan du se, hvad jeg bl.a. har spist på min ferie i Kissamos.

En Activia neutral yoghurt (indeholder probiotika som er godt for tarmfloraen) med en halv kiwi, lidt rosiner og nyknækkede jordnødder. Dertil tomater og to spejlæg, som er vendt med oregano, salt og peber. Og ikke mindst masser af vand!!!! Det kan være en fordel at drikke to store glas vand inden du spiser et måltid. På den måde vil du hurtigere føle mæthed.

 

IMG_2829

 

Til frokost vil det igen være en fordel at det indeholder protein og en masse grøntsager. Det kan fx. være en let salat eller lidt grøntsager stegt på panden med en masse krydderi. Jo flere forskellige smagsindtryk du få jo hurtigere vil du føle mæthed. Du kan også spise bønner eller linser, som indeholder protein.

På billedet her under er det squash og rød peber med basilikum, salt og peber.

 

IMG_2793

 

Aftensmaden – ja du kan vel næsten regne det ud – protein og grøntsager. Drop det hvide brød der bliver serveret som appetizer, det er alligevel tit tørt og kedeligt Nyd i stedet en lille dessert med god samvittighed.

Nu tænker du sikkert – årh gud, skal jeg spise det samme kedelige protein og grøntsager til alle tre måltider! – Nej. Lad dig inspirerer af alle de lækre grøntsager og frugter som du har til rådighed (specielt i lande som Grækenland, Italien og Spanien), og lav nogle forskellige retter. Jeg vil senere lave et indlæg med den bedste salat jeg fik serveret og en vegetarret.

Du må heller ikke glemme de små mellemmåltider – som fx. frugt eller nødder så du holder dit blodsukker stabilt og ikke går sukkerkold i varmen og kommer til at spise en masse sukker fordi du bliver dårlig.

 

 

IMG_2795

 

Spis også gerne en avokado til en af dine måltider – det mætter utrolig godt!!!

 

IMG_2797

 

Du er velkommen til at stille spørgsmål, vil med glæde svare 😀

 

IMG_2951IMG_2959

 

 

Belønning!! ^

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Greek salad