Pizza på grillen - Sund vs. syndig

LØB! – for livet

Kom af med det trælse fedt på maven og få de lækre ben du altid har drømt om – LØB!!!

Det er den mest effektive måde at tabe sig på, men til tider også den mest trælse og hårde motionsform.

For mange år siden da jeg selv begyndte at løbe de der 3 til 4 km, tænkte jeg at jeg ihvertfald ALDRIG skulle løbe mere end 5 km for det var da for kedeligt og hårdt. Men da jeg sidste år stod til Odinsbroløbet med min faster og gennemførte under en time havde jeg den fedeste følelse nogenside, og fik blod på tanden. – Næste mål er en halvmaraton.

Jeg fik for alvor øjnene op for, hvor effektivt løb er da jeg lavede et løbeprojekt i gymnasiet, hvor jeg skulle løbe 3 gange om ugen, og forbedre min form mest muligt. Siden da har jeg løbet regelmæssigt.

Der blev dog sat en kæp i hjulet da jeg pludselig blev ramt af skinnebensbetændelse. Det værst tænkelige. Jeg kunne næsten ikke gå, og slet ikke løbe eller hoppe (hvilket betød INGEN træning overhovedet). Jeg kom dog over det med mange pinefulde massage timer og kompressionsstrømper, og har nu ingen problemer.

Er du ny løber, eller har du løbet længe, vil jeg råde dig kraftigt til at få lavet en løbetest så du kan få de helt rigtige sko. Ja, rigtige løbesko er pisse dyre, men jeg lover at det er det hele værd. Du kan risikere at få svære skader hvis du løber i de forkerte sko, så gør dig selv den tjeneste. Det er en god investering. Jeg fik selv lavet et løbetest hos Løbexperten på Skibhusvej i Odense – kanon service!!

Når du først har fået de rigtige sko er der ingen der kan stoppe dig. Med god musik i ørerne, og Endomondo så du kan holde øje med hvor langt du løber og se dine forbedringer.

Er du først lige begyndt at løbe så start stille og roligt ud. 2 km er bedre end ingenting. Lav små overskuelige mål for dig selv, eller med en løbemakker. Meld dig evt. til et af de mange løb så du har noget at arbejde frem imod.

Husk masser af vand og en kasket i sommervarmen…

God løbetur

 

 

IMG_2731

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pizza på grillen - Sund vs. syndig